Min blog har været nede i en længere periode pga. problemer med serveren, men alting ser ud til at fungere ganske glimrende igen.

Meget er sket siden sidst. Jeg kan langt fra komme i tanke om alt sammen, men noget af det kan jeg da.

Først og fremmest, har vi haft valg. Rød blok vandt. Eller gjorde de? Radikale Venstre sidder i regeringen med Margrethe Vestager som økonomiminister; den måske vigtigste post for en rød regering. For hvad nytter det at føre rød politik, når økonomien fortsat er blå? Kan der gøres andet end at fortsætte blå bloks 10 år lange rædselsregime, når økonomien fortsat er hensynsløs overfor folket og tilgodeser de få med penge? Det er ikke Socialdemokraternes eller SFs skyld, at der er utallige løftebrud allerede; det er Radikale Venstres. Det er dem, der fortsat vælger at føre den danske økonomi mod afgrunden og lade de rige sidde på magten og velfærden. Det positive er der dog sket, at Enhedslisten har tredoblet sit mandattal og derved for betydeligt større indflydelse end det hidtil har været tilfældet.

Det seneste nye er så, at Gadaffi er død. Fint. Problemet er bare NATO, USA m.fl. har haft for stor indflydelse på slagets gang. Endnu en gang har det ikke været folkets revolution, men imperialismens. Hvad vil der ske nu? Vil USA gør krav på mere olie? Vil de skabe splid mellem oprørerne og derved retfærdiggøre en endnu større imperialistisk mobilisering? Vil såkaldte “terrorister” pludselig hævne sig på NATO-landene efter deres indblanding? Det vil kun tiden vise. Indtil videre må man leve med frygten for det værste.